sailing molly

SM27-2 · 32 dage

Stillehavskrydset

3.000 sømil fra Galápagos til Marquesas

Omkring tre uger til søs fra Galápagos til Marquesas, drevet af passaten. Ingen havne undervejs. For dig der vil opleve et rigtigt oceankryds — ikke et ugehop.

Molly set oppefra — hun er hjemmet i de tre uger over Stillehavet

Afrejse

15. marts 2027

Ankomst

15. april 2027

Embarkering

Puerto Ayora, Galápagos

Varighed

32 dage

Status

Åben for ansøgning

Rute

Galápagos→Åbent Stillehav→Marquesas-øerne

Ca. 3.000 sømil

Det her kommer du til at opleve

Omkring tre uger uden land

Med passaten i ryggen tager krydset typisk 18–21 døgn for en båd som Molly. Vinduet er lagt med god margin.

Nattevagter under stjernerne

To og to på vagt under en himmel helt uden lysforurening. Det er dér, de bedste samtaler opstår.

Dagens fangst

En line efter båden betyder tit mahi-mahi eller tun til aftensmad — fanget samme dag. Det bider ikke hver dag.

Marts–april

Det rigtige tidspunkt

Det er det klassiske vindue for at krydse Stillehavet: passaten har sat sig, og Marquesas ligger uden for cyklonbæltet.

Landkending

Nuku Hivas grønne tinder dukker op af havet efter uger med kun horisont.

Hvor længe

Du sejler med i mindst en måned. Det tager et par uger at falde til i rytmen ombord, og det er først derefter, det for alvor bliver godt. Hele togtet, eller flere togter i træk, er du meget velkommen til.

3.000 sømil uden havne

Fra Galápagos til Marquesas er der ingen steder at stoppe. Vind, bølger, stjerner og den samme båd i tre uger. Det er den længste passage på hele ruten, og den eneste man kun kan sejle hele vejen.

Vagter under stjernerne

Vi sejler i vagthold døgnet rundt, typisk to og to. Nattevagterne er det, folk husker bagefter: ingen lys i horisonten, Mælkevejen så tydelig at man ser dens mørke støvskyer, flyvefisk på dækket om morgenen og delfiner i bovbølgen om natten.

Dagene

Omkring tre uger uden land i sigte lyder af meget, og det er det også de første dage. Så finder dagene deres rytme — vagt, mad, snak, læsning, fiskeri, solopgang, solnedgang — og tiden holder op med at betyde så meget.

Landkending — Marquesas

Nuku Hivas tinder står over 1.000 meter op af havet. Efter tre uger med kun horisont er det svært ikke at blive stille, når de dukker op.

Krydset sejles kun hele vejen — der er ingen havne undervejs.

Highlights

✓Læns for passat under fulde sejl, dag efter dag
✓Vagter under en stjernehimmel helt uden lysforurening
✓Flyvefisk, delfiner og måske hvaler
✓Landkending af Marquesas' grønne tinder efter uger på havet

Hvad er inkluderet

Inkluderet

  • ✓Tre daglige måltider
  • ✓Dykkerudstyr & snorkelsæt
  • ✓SUP-boards & fiskegrej
  • ✓Dinghy
  • ✓Sundowner-drinks
  • ✓Sengetøj og håndklæder

Ikke inkluderet

  • ✕Flybilletter til/fra havn
  • ✕Rejseforsikring (kræves)
  • ✕Visa- og grænseafgifter
  • ✕Personlige indkøb

Spørgsmål?

Skriv til os om Stillehavskrydset

Datoer, hvor du kommer ombord, hvad du skal have med — spørg løs.